Plast, ressourcer & cirkulær økonomi
I vores havplastværksted får eleverne indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år, når det kommer til håndtering og genanvendelse af affald og sikre at det bliver til brugbare ressourcer. Vi dykker ned i cirkulær økonomi og FN’s verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne er også med til at genanvende havplast i
værkstedet.
Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.
Grøn Safari
Grøn Safari er et tilbud til udskolingen i grundskolen, hvor eleverne lærer om FNs 17 verdensmål med særlig vægt på bæredygtighed, vedvarende energi og biodiversitet. Aktiviteten foregår på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby i Sydthy.
Grøn Safari - for børnehaver
Grøn Safari/Inseksafari er et tilbud til børnehaver og grupper af børn i aldersgruppen 3-6 år.
Let's Act! - Lad os handle! Lærerkursus
Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed i deres eget tempo.
Let’s Act! indeholder temaer om næsten alting, der vedrører bæredygtighed. Fra global økonomi, den transatlantiske slavehandel, Silkevejen til planetære grænser, vippepunkter og Parisaftalen. Det betyder, at Let's Act! kan bruges i tværfaglige sammenhænge som fx temauger eller i timeløse fag og emner.
Lærerkurset giver en introduktion til platformen med smagsprøver på elevopgaverne.