Leg med musikinstrumenter
Vil I med på musiktur?
Med afsæt i materialet: "Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven", tager vi ud i naturen og oplever æstetikken. Alle dagtilbud i Thisted kommune har fået udleveret materialet.
På turen har vi tre stop, hvor vi lytter til lyde, samler naturmaterialer, laver vores egne musikinstrumenter og spiller på dem.
Læs med lyst i Bogbussen
I januar ruller Bogbussen ud med læselystaktiviteter til mellemtrinselever.
Vi kommer med fem forskellige aktiviteter, hvor eleverne møder aktiviteter omkring bøger på en anderledes måde, som forhåbentligt giver dem lyst til at åbne bøgerne. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at låne bøger i Bogbussen undervejs.
I kan booke forløbet tre fredage i januar 2026:
Thy Genbrugsguider
Jul på museet 2025 Mellemtrin og op
Traditionen tro byder vi på Thisted Museum på julearrangementer for børnehaver og indskolingen. Vi glæder os SÅ MEGET til at få en masse glade børn på julebesøg.
Mellemtrin og de større elever inviteres på en rundvisning i udstillingerne, hvor vi går på opdagelse efter genstande med tilknytning til julens historier. Vi slutter af med en lille julequiz, hvor de dygtigste jule-eksperter kan være med til lodtrækningen om en ekstra julegave.
Jul på museet 2025 Dagtilbud
Traditionen tro byder vi på Thisted Museum på julearrangementer for børnehaver og indskolingen. Vi glæder os SÅ MEGET til at få en masse glade børn på julebesøg.
Dagtilbud(de ældste børn) og indskolingen inviteres på en lille rundvisning i museets udstillinger, derefter skal vi se skyggeteaterforestillingen Julestjernen om julens mest centrale fortælling og til sidst klipper vi julestjerner og udsmykker den fælles stjernehimmel.
Tirsdagene-onsdagene og torsdagene mellem 25. november - 18. december er det muligt at komme på besøg.
Thy Genbrugsguider
Thy Genbrugsguider - små guider, store forandringer
Velkommen til Thy Genbrugsguider – et sanseligt og legende undervisningsunivers for børnehaver og indskoling i Thy. Her bliver børnene uddannet til Genbrugsguider og får mulighed for at opdage, sortere og skabe med affald.
Smukke skatte og drabelige våben
Skal din klasse i se teaterstykket Palle P ved Limfjordsteatret 12.-15. november, så får I her muligheden for at komme med på opdagelse i museets samling af værdifulde skatte – og se krigernes mange våben!
Book besøget før/efter teaterstykket, hvis I ønsker jer flere aktiviteter, når I alligevel er i Thisted. Det er også muligt at booke forløbet ugen op til som forberedelse til teaterstykket eller i ugen efter teaterbesøget.
I kan også besøge Thisted Bibliotek i forbindelse med teaterbesøget.
Informationssøgning til skriftlige opgaver
Skal dine elever til at skrive en af de større skriftlige opgaver? Er de på herrens mark i forhold til at finde valide kilder og søge relevant og brugbar information? Så kom ind på biblioteket og få en rundvisning i både det fysiske og digitale bibliotek og lad dem lære, hvordan man søger information og finder relevant kildemateriale i forhold til deres specifikke problemstilling eller problemformulering.
Lokalt medborgerskab - brug din stemme
Med udspring i T.H. Marshalls Medborgerskab og social klasse tilbyder biblioteket oplægget Lokalt medborgerskab - brug din stemme.
Oplægget er baseret på Marshalls tanker om det lige medborgerskabs rettigheder og pligter i en dynamisk kapitalistisk økonomi, som eleverne vil blive introduceret for i oplægget.
Opretholdelsen af stærke demokratiske institutioner er en hjørnesten i et velfungerende demokratisk samfund og de styrkes bedst ved at repræsentere medborgernes interesser.
Stedsspecifik læsning
Stedsspecifik læsning er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man tager et særligt sted hen, som giver mening i forhold til den tekst, der skal læses. Det kan f.eks. være at tage ud i skoven (eller bare Christiansgave) eller ned til vandet for at læse tekster fra romantikken eller læse J.P. Jacobsen ved hans hus og måske besøge mindestuen og udstillingen ”J.P. Jacobsens verden” på Museum Thy efterfølgende. Mulighederne er mange, men det kræver naturligvis, at man kan flytte sig – som minimum – rundt i Thisted.