Litteratur på hjul
Hver fredag kl. 9-14 kan folkeskoler, friskoler, privatskoler og SFO'er booke vores Kulturbus fyldt med bøger til et besøg på skolen.
Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, fag- og skønlitteratur, som eleverne kan gå på opdagelse i og låne med hjem.
Besøget kan enten være elevernes egen tid, hvor de finder og låner bøger. Eller besøget kan være en kombi mellem tid til at låne og en booktalk, hvor en børnebibliotekar medbringer og fortæller om et udvalg af bøger til aldersgruppen, som inspiration til elevernes lån.
Litteratur på hjul
Hver fredag kl. 9-14 kan dagtilbud - børnehaver, vuggestuer og dagplejere - booke Kulturbussen fyldt med bøger til et besøg på jeres institution.
Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, som børnene kan gå på opdagelse i, og de kan være med til at vælge bøger til institutionen.
Bøgerne kan lånes på et depotkort, som du som pædagog eller dagplejer kan få oprettet på biblioteket eller i bussen. Depotkortet giver dig mulighed for at låne materialer i 2 måneder til din institution.
Vi sætter tid af efter netop jeres behov.
Oplæsning for dagpleje og vuggestue
Bibliotekerne er fyldt med gode historier, og dem vil vi gerne læse højt for børnene.
Vi læser forskellige billedbøger, og vi tilpasser oplæsningen børnenes alder. Under oplæsningen snakker vi med børnene om handlingen og billederne i bøgerne.
Det vil være en god idé at låne de læste billedbøger med hjem til institutionen. Så kan børnene se bøgerne igen og få fortællingen læst flere gange.
I er meget velkomne til at kontakte os og booke en oplæsning på bibliotekerne i Hanstholm, Hurup eller Thisted.
Oplæsning for børnehavebørn
Bibliotekerne er fyldt med gode historier, og dem vil vi gerne læse højt for børnene.
Vi læser forskellige billedbøger og vi tilpasser oplæsningen børnenes alder. Under oplæsningen snakker vi med børnene om handlingen og billederne i bøgerne.
Det vil være en god idé at låne de læste billedbøger med hjem til institutionen. Så kan børnene se bøgerne igen og få fortællingen læst flere gange.
I er meget velkomne til at kontakte os og booke en oplæsning på bibliotekerne i Hanstholm, Hurup eller Thisted.
Se film på Biblioteket
Biblioteket i Thy inviterer dagtilbud på besøg til at se film og spise madpakker i vores lokaler.
I Thisted og Hurup har I mulighed for at booke tid til en lille filmfremvisning med korte film fra vores forskellige tjenester (Børnebiffen og Filmstriben).
Efter/før filmen kan I spise madpakker i vores lokaler, låne bøger til et depot eller hygge jer på børnebiblioteket.
Filmene er korte med varighed fra 5-30 minutter - vi udvælger film og længde efter jeres ønske og behov (længde og aldergruppe).
Havplast langs Vestkysten
Kom med os på stranden og gør en indsats for et renere hav.
Vi tilbyder en anderledes og lærerig oplevelse med fokus på havet og plastforurening – hvor I samtidig er med til at gøre noget godt for vores natur.
Eleverne opnår viden om lokal plastforurening og er med til at afhjælpe lokale og globale udfordringer. Der er fokus på FN’s verdensmål & globale udfordringer indenfor klima og miljø. Der er fokus på en aktiv dag ved stranden, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd
Plast, ressourcer & cirkulær økonomi
I vores havplastværksted får eleverne indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år, når det kommer til håndtering og genanvendelse af affald og sikre at det bliver til brugbare ressourcer. Vi dykker ned i cirkulær økonomi og FN’s verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne er også med til at genanvende havplast i
værkstedet.
I Jorns fodspor
Vi har gang i farverne og laver skønne malerier og tegninger på mange forskellige måder.
Der vil være kuglemaleri, monotryk med forskellige materialer og skøre tegnemetoder.
Tryk på!! Linoleumstryk.
Eleverne får i dette forløb mulighed for at lære om og skabe deres eget linoleumstryk.
Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?