Rundvisning ved Besøgscenter Østerild
Besøgscenter Østerild er en alle tiders mulighed for at åbne elevernes øjne for de naturvidenskabelige uddannelser. Her kan de opleve og sanse verdens førende vindteknologi.
Vi arrangerer guidede ture for skoler, der vil have mest muligt ud af en tur til Test- og Besøgscenter Østerild.
Få viden om vind ved Besøgscenter Østerild
Besøgscenter Østerild er en alle tiders mulighed for at åbne elevernes øjne for de naturvidenskabelige uddannelser. Her kan de opleve og sanse verdens førende vindteknologi, mens de med vores målrettede undervisningsmateriale løser opgaver inden for matematik og fysik.
Kontakt Besøgscenter Østerild for materiale og yderligere spørgsmål: testcenter@thisted.dk
Verdensmål i øjenhøjde
Der er 6 år til at FN’s 17 verdensmål skal være opfyldt.
Vi tager temperaturen på, hvor langt vi er kommet i mål, sammen med dine elever. To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og aktuelle cases, og vi bringer dine elever på banen, så de selv kan gøre sig refleksioner om, hvordan de kan tage del i løsningen.
Vi kan nemlig alle sammen være med til at gøre Verdensmålenes visioner til virkelighed.
Verdensmål i øjenhøjde inddrager fællesmål fra samfundsfag, geografi og giver et indspark til den almene dannelse.
Havplast langs Vestkysten
Kom med os på stranden og gør en indsats for et renere hav.
Vi tilbyder en anderledes og lærerig oplevelse med fokus på havet og plastforurening – hvor I samtidig er med til at gøre noget godt for vores natur.
Eleverne opnår viden om lokal plastforurening og er med til at afhjælpe lokale og globale udfordringer. Der er fokus på FN’s verdensmål & globale udfordringer indenfor klima og miljø. Der er fokus på en aktiv dag ved stranden, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd
Plast, ressourcer & cirkulær økonomi
I vores havplastværksted får eleverne indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år, når det kommer til håndtering og genanvendelse af affald og sikre at det bliver til brugbare ressourcer. Vi dykker ned i cirkulær økonomi og FN’s verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne er også med til at genanvende havplast i
værkstedet.