FOREDRAG OM FOLKESTYRET

Navn
KulturRummet

I november 2025 er der kommunalvalg. I den forbindelse har vi booket filosof Jakob Holgersen Lovas fra Tankeværk til et foredrag om folkestyret onsdag d. 12. november. Jakob Holgersen Lovas har undervist på højskoler og holdt filosofiske foredrag med fokus på nysgerrighed som et aktivt redskab og med en værdiskabende tilgang til samfundet.

Temadag i Thy Hallen - UGE SEX

Navn
KulturRummet

I tillæg til seksualundervisningen har vi planlagt en stor temadag fredag i uge 6 for alle 1. års studerende, hvor vi inviterer jer ind i Thy Hallen til en dag fyldt med oplægsholdere. I vil f.eks. komme til at møde SSP og Politiet, der vil holde oplæg om samtykkelovgivning, ulovlig billeddeling og sextortion, personale fra sundhed, der vil holde oplæg om et relevant sundhedsemne i forhold til kroppen og personale fra kultur, som vil give boginspiration i forhold til både fakta og fiktion om sex, krop og grænser.

UGE SEX

Navn
KulturRummet

Her får du som underviser et forslag til et forløb i UGE SEX. Forløbet er stykket sammen af dele af det flotte undervisningsmateriale, som Sex & Samfund har lavet til ungdomsuddannelserne. Vi har forsøgt os med en progression og taget nogle valg – I kan ændre, udskifte, droppe og pille ud som I lyster – dette er bare et forslag til en struktur. Det er ment som en hjælp, hvis man kan bruge det. For at bruge materialet skal du som lærer tilmelde dig på Sex & Samfunds hjemmeside og oprette en profil. Materialet er herefter gratis og frit tilgængeligt. 

Informationssøgning til skriftlige opgaver

Navn
KulturRummet

Skal dine elever til at skrive en af de større skriftlige opgaver? Er de på herrens mark i forhold til at finde valide kilder og søge relevant og brugbar information? Så kom ind på biblioteket og få en rundvisning i både det fysiske og digitale bibliotek og lad dem lære, hvordan man søger information og finder relevant kildemateriale i forhold til deres specifikke problemstilling eller problemformulering.

 

Lokalt medborgerskab - brug din stemme

Navn
KulturRummet

Med udspring i T.H. Marshalls Medborgerskab og social klasse tilbyder biblioteket oplægget Lokalt medborgerskab - brug din stemme
Oplægget er baseret på Marshalls tanker om det lige medborgerskabs rettigheder og pligter i en dynamisk kapitalistisk økonomi, som eleverne vil blive introduceret for i oplægget.

Opretholdelsen af stærke demokratiske institutioner er en hjørnesten i et velfungerende demokratisk samfund og de styrkes bedst ved at repræsentere medborgernes interesser.

Bogdepoter og klassesæt

Navn
KulturRummet

Står du og mangler en kasse med blandede værker til et bestemt emne eller en bestemt genre? Eller skal du bruge et klassesæt af en roman, du ikke kan få fat i på andre måder? Så kan du bestille det på biblioteket. Det eneste, det kræver, er, at læreren bliver oprettet med et depotkort/læsekredskort. OBS! Der gøres opmærksom på, at de pågældende uddannelsesinstitutioner selv står for at lave aftaler om håndteringen af eventuelle erstatninger og gebyrer. 

Stedsspecifik læsning

Navn
KulturRummet

Stedsspecifik læsning er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man tager et særligt sted hen, som giver mening i forhold til den tekst, der skal læses. Det kan f.eks. være at tage ud i skoven (eller bare Christiansgave) eller ned til vandet for at læse tekster fra romantikken eller læse J.P. Jacobsen ved hans hus og måske besøge mindestuen og udstillingen ”J.P. Jacobsens verden” på Museum Thy efterfølgende. Mulighederne er mange, men det kræver naturligvis, at man kan flytte sig – som minimum – rundt i Thisted. 

Sensuous reading

Navn
KulturRummet

Sensuous Reading er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man inddrager sansestimulerende og performative greb i den guidede fælleslæsning, for at forstærke oplevelsen og effekten af læsningen. Her kan I vælge imellem: 

Tom Kristensens ”Nat i Berlin” (lyrik og kanonforfatter og modernisme)

Siri Ranva Hjelm Jacobsens ”Havbrevene” (prosa og værklæsning)

Mathilde Walther Clarks ”Hvordan man laver dyr” (faglitteratur og værklæsning. OBS: Provokerende og måske grænseoverskridende for nogen)

Guidet fælleslæsning

Navn
KulturRummet

Guidet Fælleslæsning, herunder også site-specific guidet fælleslæsning (hvor man læser et bestemt sted, der giver mening for teksten, f.eks. en skov, en kirke eller på et plejehjem) og Sensuous Reading (hvor man anvender sansestimulerende og performative greb), er en metode, som bringer en gruppe af mennesker sammen for at mødes og tale om skønlitteratur, med fokus på at opleve og samtale om litteraturen i fællesskab.

Booktalks

Navn
KulturRummet

Savner du boginspiration til dine elever? Måske skal I have et bestemt emne, hvor eleverne selv skal vælge et værk, f.eks. om klima, køn eller klasse, måske vil du gerne give dine elever en lille introduktion til romantasygenren eller måske har du bare brug for lidt hjælp til at inspirere dine elever til frilæsning. Hvad end det er, så er booktalks et tilbud, der som regel vækker glæde, motivation og nysgerrighed.